I nærkontakt med mig – hvad betyder det?

Identitetsfølelse er et sælsomt begreb

hvem er du og hvem vil du gerne være. Dine tanker fortæller dit liv således også dine følelser, du lever dit liv som dine tanker og følelser er. Hvad kan du gøre for at ændre dem, at nå derhen hvor du gerne vil, hvad er det der skal til for, at du kan gå hele vejen? Det her er hvordan jeg selv har gjort det, altså gået vejen.

Det er en spændende rejse, vi alle sammen er på

således også mig. I mine unge dage, lige fra barndommen faktisk, føler jeg mig ved siden af, føler mig ikke hjemme nogen steder, ligesom jeg ikke hører til. I min familie tales der aldrig om kærlighed eller følelser, og det får mig til at gå ind i min egen verden med drømme og stilhed. Senere hen har jeg svært ved at håndtere kærligheden i mine forhold, ved ikke hvad det indebærer og hvordan jeg udtrykker den, tror faktisk ikke at jeg er værd at elske. Jeg er den stille og pæne pige, som udadtil næsten aldrig sætter spørgsmålstegn ved det, der bliver sagt eller det jeg skal gøre. Jeg føler mig ensom og overset, samtidig med at jeg føler mig indebrændt og uden megen glæde og passion.

Da jeg bliver lidt ældre

begynder jeg så småt at gøre oprør og går mine egne veje, føler mig lidt som familiens sorte får, der ikke lever op til de forventninger, der bliver stillet til mig. Det giver nogle turbulente år, hvor jeg kæmper en kamp inde i mig, men hvor jeg har svært ved at sætte ord på. Jeg føler ikke jeg slår til, at jeg er god nok, mit selvværd og selvtillid er helt i bund. Jeg føler mig udstødt af min familie og senere begynder en kamp for at bevise, at jeg kan noget, at jeg er god nok, som jeg er og leder samtidig efter en måde, hvor på jeg kan komme videre i mit liv.

Hele den vej jeg går

er belagt med bump, det er barsk ind i mellem, men også en mulighed for at udvikle mig. Jeg er stresset, har depression og føler en tomhed. Jeg prøver samtidig at være en god mor for mine børn, at passe mit arbejde og at holde sammen på familien, men føler jeg har svært ved, at gøre det rigtige. Jeg søger i mange retninger for at finde min passion, og for at finde de vise sten til, hvordan jeg får det liv, som jeg går og drømmer om. Pilen drejer i mange retninger, og selvom jeg arbejder med mennesker på forskellige måder, i de selvstændige erhverv jeg har, føler jeg aldrig den glæde, kærlighed og passion, som jeg søger.

Jeg føler mig tvunget til at skifte spor

for at undgå en ny depression. Det nytter ikke noget at tro, at hvis jeg forsætter med det jeg har gjort indtil nu, at der kommer noget nyt ud af det. Jeg søger nye steder og nye måder, finder ud af hvor meget tanker og følelser har indflydelse på mit liv og den jeg er, og hvor meget barndommens oplevelser og overbevisninger styrer mit liv. Det er en spændende rejse, jeg begiver mig ud på – rejsen ind til min indre kerne, mit sande selv. Jeg har lyst til at lære mig selv at kende, hvem jeg er, at være den ægte vare, så jeg ved hvilken vej jeg skal gå for at føle den store glæde, kærlighed og passion. På mine mange kurser og uddannelser mm, knækker jeg koden og begynder at slippe alt det, der hindrer mig i at føle glæde, kærlighed og passion. Jeg lærer mange nye teknikker, prøver dem af på mig selv, kommer endnu dybere ind og synes samtidig, det er en fantastisk verden der åbner sig for mig.

Jeg vælger selv mit liv, det samme gør du.

Jeg har gået vejen, er stadig i gang – selv efter nogle år, hvor jeg slipper, bruger mine teknikker, udvikler nye og får mere power. Mit liv ændrer sig totalt, det er helt fantastisk, jeg føler ind i mellem at jeg kan gå på vandet. Tænk at kunne mærke den glæde og kærlighed jeg har til alt i mit liv, passionen og freden har jeg også fået. Jeg tager ansvar og vender mit liv, jeg er godt på vej til at have det liv jeg ønsker mig – jeg har fundet de vise sten.

Jeg føler at den viden og de redskaber jeg har

kan hjælpe dig – uanset hvor du er i dit liv og hvad du går og slås med. Jeg brænder for, at give dig nøglen til dit liv, med lige netop det du har brug for. Heldigvis kan det hele gøres på en mere effektiv måde, end det jeg har været igennem, men det kræver også at du selv tager ansvar. Det er en fantastisk følelse, at have nået til der, hvor jeg er nu. Livet skal være en leg fyldt med glæde, kærlighed og passion. Jeg kan vise dig vejen og det glæder jeg mig til.

home

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og du vil modtage et gratis mini kursus på 3 moduler, hvor du lærer at skabe forandring i dit liv.