dreamstime_m_45413755-e1429553592620Er du en af dem, der føler dig fanget på den måde du lever dit liv og er i et job, fordi du er nødt til det, selvom det ikke har din store passion. Eller er du en af dem, der har taget valget om frihed til at være og gøre som du vil, som nyder livet, synes det er fantastisk og har stor passion, for det liv du lever og det arbejde du har.

Frihed er et ønske for mange. Vi har alle mulighed for at få det, men det kræver, at du tager nogle valg. At vælge frihed er for mange en meget stor barriere, der skal bestiges, men hvis du virkelig ønsker det, kan frihed blive en naturlig del af den du er og det liv du lever.

Hvad er så frihed? Det kan være mange ting, helt afhængig af øjnene der ser. Frihed for dig kan måske være, at du har tid hver dag eller hver uge, til at være dig og gøre lige præcist det du vil. Frihed for dig kan også være, at du lever dit liv lige præcist, som du føler er det rigtige for dig, det kommer af et ønske fra din inderste kerne, hvor du er dig, som det fantastiske og perfekte væsen, som du er.

Når jeg snakker om frihed, så mener jeg ikke, at du skal smide alt hvad du har i hænderne eller forlade en tilværelse eller arbejdsplads, hvor du føler dig utilfreds. Det kan blive konsekvensen til sidst, hvis det er det du vil, men for at komme derhen, hvor du føler friheden, må du ind i dig selv og finde ud af, hvad frihed er for dig.

Vi er alle forskellige, og vi har hvert vores behov, derfor er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad der vil give dig følelsen af frihed, hvor livet er fantastisk, hvor du bliver næret og føler glæden hver dag – alt sammen noget, du har fortjent. Hvad skal der til for, at du føler dig fri? Hvilke skridt små eller store skal du tage?

Når du har fundet frem til, hvad der er vigtigt for dig, så tag en ting ad gangen og før det ud i livet. Du bliver måske usikker på om du kan gøre det, men det kan du, hvis det føles vigtigt for dig. Hav fokus på hvad der skal ændres, gå ind og mærk efter hvordan det føles, at have denne frihed, se det for dig hver dag og til sidst, tag skridtene et ad gangen.

Har du den frihed, du drømmer om, vil du få mere energi og overskud, samtidig vil det smitte af på dem, som du omgiver dig med, det bliver en win win situation for jer alle.

Har du brug for hjælp til at tage skridtene, kan jeg hjælpe dig enten via en session eller mit forløb find dit indre smil frem

Forløbet er stadig til en god intropris.

Hav en fantastisk dag.