svaneJeg bryder grænser i øjeblikket – og det er helt fantastisk. Jeg er begyndt at synge og jeg som aldrig har sunget før, fordi jeg har fået at vide, at jeg ikke kunne synge.
Du har sikkert lige som jeg, fået at vide at der var noget du absolut ikke skulle gøre, det kunne være at synge, at skrive eller at blive til det, du går og drømmer om. Grunden til at jeg ikke har sunget, var fordi jeg i nogle af de første klasser i skolen, prøvede at blive optaget i skole sangkoret. Det kunne jeg ikke, fordi jeg ikke var god nok – fik jeg at vide. Det har holdt mig tilbage i alle årene, men tænk hvis den person der sagde det tog fejl, hvad der tit sker.
Nu er det ikke, fordi jeg tror, jeg har nogen sangkarriere foran mig, for jeg synes absolut ikke selv det lyder godt, men jeg er begyndt at have det sjovt med det. Du skal lige have at vide, hvorfor jeg er gået i gang med at synge, for det er meget grænseoverskridende for mig. Midt i april måned blev jeg 60 år, og jeg havde ønsket mig et maleri, som var malet ud fra den jeg er, fra min sjæl – og som kunne give mig nogle svar på, hvor jeg er på vej hen. Jeg blev meget overrasket, da Charlotte Amalie – som har malet det – kom forbi mig, for at forklare hvad det betød.
Det er et fantastisk maleri med en god energi, og med mange beskeder, som jeg endnu ikke kan se, men det mit øje altid får øje på, er det store hoved som synger. Jeg fik at vide at jeg skulle synge, jeg tænkte at hun laver sjov med mig, men det gjorde hun ikke – hun mente det alvorligt Efter et par uger gik jeg i gang, når jeg var alene hjemme og nu synes jeg faktisk at det er sjovt, men jeg gør det stadig alene – og nej, du får ingen smagsprøve på mit sang ”talent”
Hvad har du fået at vide, du ikke duede til? Tror du på det, eller har du gjort noget ud af det? Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis du ikke bruger det talent du har, fordi du har fået at vide, det kan du ikke. Hvis du føler dig tiltrukket af noget, som du synes er rigtig spændende, og alligevel holder dig tilbage, fordi hvad vil andre tænke, så vil det være rigtig ærgerligt. Jeg er af den overbevisning, at vi alle er gode til noget og hvis der er noget du har passion for, så gå i gang – for du kan godt.
Det kan være du har nogle blokeringer på at gå i gang, men accepter dem og giv slip – det vigtigste er, at du har det sjovt med det du laver.
Hav det helt fantastisk – og har du noget, du ikke har gjort, fordi du har fået at vide, at du ikke er god nok – så er du velkommen til at dele det her. Vi skal ikke holde os tilbage