IMG_0613Jeg ved ikke om du kender det, men jeg har det sådan, at ind i mellem bobler jeg af energi og masser af kreative tanker, alt sammen omkring noget jeg gerne vil gøre eller lave. Når det kommer til stykket og jeg skal i gang, har jeg svært ved at vælge og går derfor helt i stå.

Jeg har tænkt lidt over hvorfor det er sådan, og er kommet frem til, at det er fordi jeg ikke har mig selv helt med. Jeg har ikke været inde og mærke mig selv og spurgt, hvad jeg inderst inde har lyst til, men har været i hovedet.

I øjeblikket arbejder jeg med selvforkælelse og omsorg for mig selv, har kunnet mærke jeg har været lidt slidt det sidste stykke tid. Jeg er den vigtigste person i mit liv og du er den vigtigste i dit liv. Tager du ikke hensyn til dig selv og fylder dig op med kærlighed og omsorg, vil du have svært ved at være der for dine kære.

I starten følte jeg mig meget egoistisk, når jeg begyndte at tænke på mig selv – og det tror jeg også du vil føle, men det er du ikke. I stedet tager du ansvar for dig selv og dit velvære, du fylder dig op med god energi og glæde, derfor har du mere overskud til at være der for andre.

Det er vigtigt du gør noget godt for dig selv hver dag, prøv at slappe af og bare være, mærke dig selv – stil dig selv spørgsmålet: hvordan har jeg det lige nu. Du vil få svaret og så er det op til dig, hvad du vil gøre ved det. Det behøver ikke tage mere end 5 min. en eller flere gange i løbet af din dag, hvor du lige mærker dig selv, tømmer hovedet og mærker freden.

Din dag og du vil forandres. Du vil føle et større overskud og mere energi, hvis du tager dig selv alvorligt og lidt efter lidt, vil glæden vokse i dig – og du vil se lyst på det hele.

Det var lige det, jeg havde lyst til at sige til dig i dag.
Hav en fantastisk dag.