Spørger du nogensinde dig selv om, hvor du er på vej hen – hvis alt stod dig frit for? Hvad vil du elske at lave, hvor vil du være og hvem vil du være sammen med? Efter min mening kan alt lade sig gøre, det er kun et spørgsmål om at vælge det. Måske det lyder lidt for “sjovt” men jeg mener det alvorligt.

Jeg er af den overbevisning, at hver dag skal leves med en følelse af glæde, kærlighed og en fred i dit indre. Hvordan gør du det, tænker du måske, det er et spørgsmål om, hvor du har dit fokus. Omgiver du dig med mennesker, som dræner din energi, har du et arbejde, hvor du kun er, fordi du skal tjene penge eller fokuserer du på, hvor dårligt du har det? Disse ting giver en lav energi, og holder dig nede i mangel og et liv, hvor du føler dig drænet.

Hvorfor er det, du ikke tager valget og fokuserer på et liv, hvor du føler glæde, kærlighed men også en dyb fred indvendig. Et liv hvor bekymringer bliver udskiftet med muligheder for udvikling, det afhænger helt af øjnene der ser 🙂 Du har mange muligheder for at få det, som du ønsker dig, selvom du måske lige nu står og har svært ved at overskue det hele.

Du fortæller dig sikkert hver dag, at det hele er som det er, at du ikke kan få det bedre, at dit job er ok og der er ikke andre muligheder for dig – masser af begrænsende overbevisninger. Jeg ved det, for jeg kender det hele fra mig selv. Jeg har selv haft svært ved at tro på, at mit liv kunne blive bedre, at jeg har, hvad jeg har og har haft svært ved at se andre muligheder. Jeg har altid haft dårligt selvværd og manglende tillid til, at tingene ville lykkes for mig, og at jeg kunne få lige præcist det, jeg drømmer om.

Samtidig har din omverden måske dømt dig eller proppet dig i en kasse, for at du skulle passe ind til dem og deres version af livet – men er det også din version, eller har du bare givet efter, fordi det var det letteste, og fordi du ikke ville skille dig ud? Jeg har altid været proppet i en kasse af min omverden, heldigvis har jeg formået at bryde ud og være mig, samtidig med at jeg går efter mine drømme og min lykke. Det er fantastisk at gøre det – også selvom der kommer modvind og mistro til dig, men hvorfor ikke få det bedste. Du kan gøre det, hvis du vil og det uanset, hvor du er i livet – om du er gammel eller ung, om du er fattig eller rig, syg eller rask – du kan gøre så meget, for at komme på rette spor og blive lykkelig.

Det ligger mig meget stærkt på sinde, at give dig denne viden og at hjælpe dig, hvis du har brug for det. Det kræver at du tager beslutningen og er klar til at slippe den gamle version af dig. Det er fuldkommen op til dig 🙂