Det er en fantastisk branche, men også en meget misforstået branche. Der kan skrives og siges meget om denne branche, men for mig er det vigtigste, at jeg har min frihed til at vælge hvilket firma, jeg vil arbejde med, men også med hvilke mennesker. Det kalder jeg frihed, som jeg er stor tilhænger af 🙂

Jeg har været i denne branche i mange år, sådan lidt on/off. Jeg husker stadig da jeg gik i gang i 1994 med mit første firma, som var et smykkefirma. Det var en rigtig god tid, selvom jeg ikke helt vidste, hvad det var jeg gik ind til.
Jeg lærte en masse nye skønne mennesker at kende og kunne vældig godt lide måden at arbejde på, selvom den til tider var hård og udmattende.

Den gang stødte jeg også på ordet pyramide, vidste ikke lige hvad det handlede om, men fandt ud af at det var en slags “skældsord”, der blev brugt om firmaer, hvor man skulle betale mange penge for at komme ind, uden at få noget særligt for dem. Derefter skulle man få andre ind, som skulle betale det samme, men alfa og omega var at det faktisk kun var dem i toppen, der tjente penge. Det var en meget udbredt måde at arbejde på. Desuden var det ulovligt.

Heldigvis er network marketing branchen ikke pyramide, men en metode, hvor firmaer let kan få deres produkter ud på markedet, uden at de skulle gå igennem mange led, som det er normalt at gøre i detail branchen. Produkterne var også nødt til at være ekstra gode, for ellers ville netværket gå i stå, da ingen ville markedsføre dem. De selvstændige netværkere der markedsfører produkterne, får en procentdel af hvad de og deres netværk omsætter for. Der er forskellige udbetalingsplaner, men det vil jeg ikke komme in på her.

Network marketing branchen er for alle, der har lyst til at være selvstændige, uden at skulle betale en formue for at komme i gang. Som regel kan du komme i gang for under 10.000 kr., tit meget mindre, det kommer an på hvilken produktpakke du vælger. Det er også forskelligt fra firma til firma. Du vælger også hvor meget tid, du vil bruge på din forretning og hvor du vil arbejde.

For mig har det været og stadig er en fantastisk branche, hvor du vil gennemgå en stor personlig udvikling, men også vil være med i et team af andre selvstændige, som gerne hjælper hinanden. Succes kommer ikke af sig selv, det kræver at du arbejder for det i samarbejde med din sponsor og upline, men også med det team, som du selv opbygger. Der er op og nedture, men forstår du at være vedholdende og tage ansvar for din forretning, kan du nå langt. Det er helt op til dig.