At være autentisk er at vise, hvem du er inderst inde, at udtrykke dig fra hjertet og være i fred med dig selv. Du har rigtig mange gode egenskaber, det har vi alle, men det er ikke sikkert, du kender dem eller ved hvem du er. Du skal være stolt af, hvem du er i din kerne, men hvis du ikke ved, hvem du er, kan det være svært og gøre dig usikker.
At lære dig selv at kende er en vigtig ingrediens i et autentisk liv, men også i dit virke, hvor du vil tiltrække de mennesker, der harmonerer med dine værdier og det du udstråler. Har du derimod tillagt dig en maske for at tilpasse dig og gøre dig til noget, du ikke er, vil du tiltrække mennesker, du ikke harmonerer med. Det vil måske give succes på den korte bane, men på sigt vil det være en udfordring, hvis du vil arbejde ud fra hjertet.
Vi tillægger os alle masker gennem vores liv, fordi det er det letteste at tilpasse sig. På sigt vil det føles tomt indvendigt, jeg ved det fra mig selv. Jeg var nødt til at tilpasse mig allerede fra min tidlige barndom, fordi jeg ønskede at være en del af familien, hvad jo er naturligt nok. Jeg lukkede mig inde og blev den pæne pige, hvad fik mig til at føle, at jeg svigtede mig selv. Jeg kunne ikke sætte ord på det dengang, men efter jeg begyndte med min personlige udvikling, fandt jeg ud af hvor smertefuldt det egentlig var.
Jeg er ikke et enkeltstående tilfælde, sådan er det for de fleste af os. Det gør også, at du vil have en udfordring med, at komme på den rigtige hylde i dit arbejdsliv. Hvis du tilpasser dig, hvad andre synes du er eller skal, vil du have en udfordring med at have passion og samtidig arbejde ud fra din indre kerne. I network marketing vil du følge din sponsor uden at lytte til dig selv, måske det er derfor mange opgiver deres forretning.
Er du autentisk og arbejder ud fra dit hjerte, vil du vide at du gør det rigtige og tiltrækker de rigtige mennesker. Du vil føle større glæde og passion, desuden vil dem du tiltrækker vide, hvad de får når de går med i dit netværk. Du vil også arbejde på den rigtige måde for dig, for vi er jo ikke alle ens og kan arbejde på den samme måde. Jeg ved firmaet har nogle retningslinjer og det har netværket også, som du er en del af, men alle kan ikke det samme og det skal de heller ikke, i hvert fald ikke i min optik.
Lær dig selv at kende, skræl alle maskerne væk og vær autentisk. Det betaler sig og vil gøre din network marketing forretning mere troværdig, mere succesfuld men også give dig større glæde